Rusland opdager chokerende nok, at krig også kan gå den anden vej

Dmitrij Peskov er rystet over, at Ukraine rammer russisk infrastruktur. Det er åbenbart tarveligt at skyde tilbage, når Rusland nu ellers lige havde planlagt en hyggelig envejskrig.

Det er simpelthen rørende. Jeg sidder her i det sydvestjyske, hvor den største krise i morges var, at vestenvinden truede med at vælte naboens skraldespand, og så falder jeg over det her mesterværk af en nyhed.

Dmitrij Peskov – Kremls officielle ansigt for ufrivillig komik – står frem med fugtige øjne og klager sin nød. Ukraine er simpelthen så tarvelige. De bliver ved med at ramme Ruslands “kritiske infrastruktur”. Gas- og olieanlæg, du ved. Ting, der siger “bum”, og som tilfældigvis finansierer Putins lille militære campingtur på ukrainsk jord.

Ifølge Peskov er det en “ekstremt farlig adfærd”.

En helt ny militær doktrin: “Ej, stop, det var ikke en del af aftalen!”

Man må bare bøje sig for den russiske logik. Det er en helt særlig disciplin kun at kunne forstå krig, så længe det er en envejsgade. Det svarer jo til, at Esbjerg i morgen invaderer Fanø, jævner Nordby med jorden, og så øjeblikkeligt flæber til FN, fordi fannikerne vover at sejle herover og punktere dækkene på vores biler.

Det er åbenbart kun i Moskva, man kan blive oprigtigt chokeret over, at hvis man sparker til en hvepserede i fire år, så ender man med at blive stukket i sin egen blegfede oligark-mås. Hvem havde troet det? Kausalitet er åbenbart en vestlig opfindelse.

Tyrkiet som pædagogisk støttepædagog

Men det bedste er næsten redningsplanken. Rusland håber nu på hjælp fra… Tyrkiet.

Ja, du læste rigtigt. Erdogan skal nu agere skolegårdens pædagog og skælde Ukraine ud. “Vil I så godt lade være med at skyde igen? Det ødelægger altså Vladimirs gode humør, og hans olie brænder så grimt.”

Man ser det for sig. Tyrkiet, der i forvejen balancerer på en geopolitisk line så tynd, at det minder om en gennemsnitlig lørdag nat i Skolegade, skal nu lege mægler, fordi russerne har fået splinter i fingrene af den dør, de selv har sparket ind.

Velkommen til virkeligheden, Peskov. Det viser sig, at når man inviterer til dans, så risikerer man faktisk, at partneren træder én over tæerne. Med en drone. Fyldt med sprængstof.

God torsdag derude – husk at kigge op, hvis I hører noget, der minder om en overdimensioneret græsslåmaskine, selvom det nok bare er naboen, der forsøger at tæmme ligusteren i blæsevejret.