Argentina i modvind
Paradise Hotel med atomvåben
Argentina har fundet ud af, at de mangler lidt international opmærksomhed.
Og hvad gør man så?
Man begynder naturligvis at tale om Falklandsøerne igen.
De små, blæsende øer, hvor der bor flere får end mennesker, og hvor briterne og argentinerne i 1982 bankede løs på hinanden for retten til at sige:
“Det er vores blæsehul.”
Geopolitisk nabostrid
Det minder lidt om min nabos seksårige, der forsøger at forhandle om, hvem der ejer græsplænen.
“Jeg har kigget på den i dag, så nu er den min.”
Det er sødt.
Men også ret tragisk, når voksne nationer gør det samme med flåder, ambassadører og gamle krigstraumer.
Den internationale ejendomslogik
- Trin 1: Peg på et område langt væk.
- Trin 2: Sig “det var engang vores”.
- Trin 3: Ignorér alle praktiske detaljer.
- Trin 4: Kræv forhandlinger.
- Trin 5: Lad fårene se trætte ud.
USA melder sig ind i børnehaven
Som om det ikke var nok, er USA også hoppet med på vognen.
Der er angiveligt lækket en mail, hvor man overvejer at straffe Storbritannien ved at støtte Argentinas krav på øerne.
Hvorfor?
Fordi briterne ikke ville være med til USA’s lille krigseventyr i Iran.
Det er udenrigspolitik, når den er mest moden.
“Hvad? I vil ikke lege krig med os? Så må I heller ikke lege med jeres fjerne, britiske koloni-øer.”
Alliancer med teenageenergi
Det er seriøst som at se et afsnit af Paradise Hotel for voksne mænd med atomvåben.
“Jamen, hvis du taler med hende der, så er du altså ikke min ven mere.”
Og så er der spaniolerne.
De skal måske smides ud af NATO, fordi de heller ikke gad USA’s Iran-krig.
Selvfølgelig.
Hvis reglerne ikke passer, opfinder man bare nogle nye.
Det er imponerende, hvor hurtigt “fælles værdier” kan blive til “gør som jeg siger, ellers ryger du ud af klubben”.
Sydvestjysk modkrav
Hvad med os her i Sydvestjylland?
Måske skulle vi også kræve noget tilbage.
Hamborg var jo dansk engang.
Eller måske skulle vi bare holde os til at forhandle om, hvem der henter rundstykker på søndag.
Det virker trods alt en smule mere realistisk.
Og knap så krigerisk.
Kaffe, snaps og verdensorden
Verden er skør.
Stormagter opfører sig som fornærmede børn.
Gamle konflikter bliver hevet frem som slidte brætspil fra kælderen.
Og et par blæsende øer i Sydatlanten er igen blevet centrum for international hanekamp.
Jeg trænger til kaffe.
Og måske en snaps.
Eller to.
