Artikel 42.7

“`html
Europæisk satire

Artikel 42.7 vågner af sin tornerosesøvn

Efter 17 år i dvale har EU opdaget, at forsvar måske ikke er noget, man bør outsource på ubestemt tid.
Så skete det endelig. EU-toppen har fundet støvekosten frem og børstet skidtet af Artikel 42.7. Paragraffen, der grundlæggende siger, at hvis naboen får bank, så skal vi andre rejse os fra sofaen og hjælpe.

Det tog kun sytten år.

Og en amerikansk præsident med samme stabilitet som en indkøbsvogn med skævt hjul.

Nogle historiske beslutninger kræver visioner. Andre kræver bare, at Donald Trump åbner munden længe nok.

Tak for motivationen, Donald

Hvem skulle have troet, at det krævede en orange realitystjerne med hang til Iran-konflikter og en generel mistillid til alliancer, før Europa opdagede, at man måske ikke kan gemme sig bag amerikanernes ryg for evigt?

Trump mener, at Europa er i forfald.

Tak for kaffen.

Her i Sydvestjylland kalder vi det bare oprydning efter en fest, der trak alt for længe ud.

Den europæiske vækkelsesproces

  1. 2008: “Vi har NATO.”
  2. 2015: “Vi har stadig NATO.”
  3. 2020: “NATO klarer det.”
  4. 2025: “Måske skulle vi købe nogle flere droner.”
  5. 2026: “Hvor ligger egentlig den der Artikel 42.7?”

Cypern og de voksne samtaler

Mette Frederiksen er draget til Cypern for at diskutere europæisk forsvar.

Det er dejligt varmt dernede.

Imens sidder vi andre og stirrer ud over Vadehavet og forsøger at huske, hvornår solen sidst blev observeret.

Men emnet er vigtigt.

For måske er det på tide, at Europa begynder at passe lidt bedre på sig selv.

Det er slut med at være ham til sammenskudsgildet, der møder op med en pose frosne pølser og forventer mørbrad, kartoffelsalat og dessert fra alle de andre.

Tre gode grunde

Der er faktisk flere fornuftige argumenter for projektet.

For det første giver det en smule selvstændighed.

Vi slipper måske for at vågne op og opdage, at verdens sikkerhedspolitik er blevet ændret via et opslag skrevet klokken tre om natten.

For det andet kræver moderne forsvar mere end gode intentioner og gamle lagerbygninger.

Vi har opdaget, at vores droneforsvar nogle steder er tyndere end kaffen i en gennemsnitlig DSB-vogn.

Og for det tredje handler det om fællesskab.

En “koalition af villige” lyder ganske vist som en direkte-til-video actionfilm fra 1998.

Men i det mindste er det vores egen film.

Hvis man absolut skal spille med i verdenspolitikken, er det en fordel at møde op med mere end et godt humør og en PowerPoint-præsentation.

Bedre sent end aldrig

Det krævede droner over Cypern, krig i Europas baghave og en amerikansk præsident, der er mere utilregnelig end vejret i Esbjerg.

Men vi vågnede trods alt.

Så lad os få bygget det europæiske værn.

Vi har alligevel aldrig helt forstået deres ost på dåse.

Skål for Artikel 42.7.

Må den vise sig mere effektiv end en gennemsnitlig EU-forordning om krumme agurker.

“`

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *