Den store jagt på den skyldige algoritme

Tilsyneladende har gerningsmanden spurgt en chatbot om våben og ammunition, før han gik amok.

Og nu diskuteres det, om teknologien har et ansvar.

Det er jo næsten poetisk.

For hvis information er skyldig, så bliver verden pludselig et meget spændende sted.

Hvis information er det samme som handling, så er bibliotekaren teknisk set den farligste person i byen.

Den logiske konsekvens

Lad os følge tankegangen helt ud.

Hvis jeg går ned til den lokale jagtforretning og spørger ekspedienten om en riffel, og jeg bagefter gør noget ulovligt, er det så ekspedientens skyld?

Selvfølgelig.

Han gav mig jo information.

Og information er åbenbart det samme som at trykke på aftrækkeren.

Bibliotekernes mørke hemmelighed

Vi bør naturligvis også se nærmere på bibliotekerne.

Der står bøger om anatomi.

Historie.

Krige.

Kemi.

Teknik.

Kort sagt: Alt det, som et kreativt menneske kunne misbruge.

Det er ærlig talt mærkeligt, at ingen endnu har sat politiafspærring op omkring reolen med opslagsværker.

Den svære balance

Professorer og eksperter taler om en vanskelig balancegang.

Og det har de naturligvis ret i.

For ingen ønsker systemer, der hjælper mennesker med at skade andre.

Men ingen ønsker heller et samfund, hvor enhver information bliver betragtet som farlig.

Ellers ender vi hurtigt et sted, hvor en opskrift på pandekager bliver blokeret, fordi nogen mener, at æg potentielt kan være kontroversielle.

Menneskeheden opfandt vold længe før den opfandt internettet. Det er en historisk detalje, der har det med at blive glemt.

Den egentlige genvej

Det smukke ved at skyde skylden på teknologi er, at det er så bekvemt.

Så slipper man for at tale om mennesker.

Om kultur.

Om våben.

Om psykisk sygdom.

Om radikalisering.

Om alle de besværlige ting, der ikke passer ind i en overskrift.