Frikadellens kamp om Rudersdal

Mens resten af landet bekymrer sig om økonomi, velfærd og sikkerhed, kæmper Nordsjælland sin vigtigste kamp: Hvilken gris skal ende som frikadelle?

Det er onsdag, og mens vi her i Sydvestjylland bruger eftermiddagen på at overveje, om traktoren kan klare ti år mere, eller om gyllebeholderen lugter mere af penge end i går, udspiller der sig et sandt, tårevædet drama i Nordsjælland.

Rudersdal Kommune er lammet. Byrådet er splittet til atomer. Årsagen? Den kommunale frikadelle.

Demokratiets fineste øjeblik

Ja, du læste rigtigt. Det handler ikke om manglende arbejdskraft, lukning af skoler eller skrantende infrastruktur.

Nej. De lokalpolitiske sværvægtere skal afgøre, om den demente mormor på plejehjemmet skal tygge sig igennem en frikadelle fra en konventionel gris med en jævn kedelig tilværelse eller en økologisk elite-gris med fast tilknyttet psykolog og egen Instagram-profil.

Statement-politik serveret med brun sovs

De Radikale og SF er i det visionære hjørne. De vil forbyde det konventionelle svinekød for at lave et statement.

Intet råber jo “vi redder planeten” som at sende et signal til omverdenen gennem en frikadelle i en kommunal kantine. Det må give en fantastisk mæthedsfornemmelse hos de folkevalgte.

Buster og den halve million

Men så træder den konservative Buster i karakter. Ja, han hedder faktisk Christoffer Buster Reinhardt. Det navn lyder som en mand, der er født med sejlersko på fødderne og en hækkesaks i hånden.

Buster har fundet lommeregneren frem, og regnestykket er intet mindre end en gyser. Det vil koste svimlende 500.000 kroner at skifte til øko-grise.

En halv million kroner. I en kommune, hvor gennemsnitsborgeren betaler topskat af sin topskat. Det er jo den sikre vej mod statsbankerot.

Valget mellem sult og samvittighed

Valget for Rudersdals ældre generation står nu mellem to storslåede muligheder:

1. At dø af underernæring, men med en ren, økologisk samvittighed.

2. At blive kvalt i en konventionel discount-frikadelle, fordi kommunens budget ikke kan bære en udgift svarende til prisen på et halvt samtale-køkken i Holte.

Herovre vestpå kunne vi nok have finansieret de 500.000 kroner ved bare at pante dåserne fra en enkelt konfirmation i forsamlingshuset.

Men i Nordsjælland må man forstå, at det er her, velfærdsstaten falder fra hinanden.