USA har fundet toldknappen igen

Washington bekæmper tvangsarbejde ved at gøre verdenshandlen dyrere. Her i Sydvestjylland bekæmper vi mest lysten til at slå panden ned i køkkenbordet.

Altså… pardon my French, men hvad fanden er det, amerikanerne har gang i?

Her i Sydvestjylland står vi og kæmper med at få vinden til at blæse i den rigtige retning, så møllerne ikke går i selvsving, og så beslutter USA sig for at kaste endnu en toldbombe i hovedet på resten af verden.

Det er, som om Washington har en stor rød knap, hvor der står “TOLD”, og hver gang nogen nævner ordet “arbejdsmarked”, trykker de på den af ren refleks.

Ferie, barsel og andre europæiske udskejelser

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, står i Manila og forsøger at forklare, at EU faktisk har arbejdsmarkedsregler, der ikke er skrevet på en serviet i en diner i Texas.

Vi har betalt ferie, barsel, sygedage og den slags dekadente europæiske luksusordninger, som dele af USA kalder “socialisme”, men som vi her i Esbjerg bare kalder torsdag.

Alligevel mener USA, at EU og en lang række andre handelspartnere ikke gør nok for at forhindre, at varer fremstillet ved tvangsarbejde kommer ind på deres markeder.

Det er næsten poetisk, hvis man er til den slags humor, hvor man griner og græder samtidig.

Ti procent her, tolv en halv dér

Og så kommer de nye toldsatser: 10 eller 12,5 procent.

Bum.

Som en regning fra forsyningsselskabet, bare med stjerner og striber og en begrundelse, der lyder som noget, en gymnasieelev skrev fem minutter før aflevering:

“Vi har undersøgt tvangsarbejde.”

Javel. Det er da flot, at de har undersøgt noget.

Retfærdigvis skal det siges, at amerikanerne både har afholdt høringer, modtaget tusindvis af kommentarer og talt med en lang række regeringer. Det gør ikke nødvendigvis konklusionen mere forståelig, men papirbunken er uden tvivl imponerende.

Resten af verden løfter et øjenbryn

Norge siger, at der ikke er noget grundlag for tolden. Australien og Brasilien kalder den uberettiget og vil forsøge at få den fjernet.

Brasilien siger sikkert også noget farverigt, men det drukner let i junglen af amerikanske begrundelser.

EU står imens med sin handelsaftale i hånden og forsøger at minde amerikanerne om, at de faktisk allerede har aftalt et loft over toldsatserne.

USA siger ganske vist, at den nye told ikke skal løfte EU over det aftalte loft. Det er næsten beroligende, på samme måde som det er beroligende at få at vide, at manden med motorsaven kun har tænkt sig at fælde hækken.

Traditionel amerikansk handelspolitik

Ifølge TV 2’s internationale korrespondent Stephanie Surrugue går Trump-administrationen nu mere “traditionelt” til værks ved at bruge den amerikanske handelslovgivning frem for de nødregler, som tidligere blev underkendt af USA’s højesteret.

Hvis det her er traditionelt, tør jeg næsten ikke tænke på, hvordan den innovative udgave ser ud.

Måske en toldsats baseret på, hvor mange gange et land har kritiseret amerikansk udenrigspolitik. Eller en strafafgift på nationer, der ikke spiser nok peanutbutter.

Hvem slipper billigst?

Canada, Mexico, Argentina og Storbritannien slipper ikke helt. De får den lavere sats på 10 procent, fordi de ifølge USA allerede har indført eller lovet regler mod import af varer fremstillet ved tvangsarbejde.

EU får en mere kompliceret model, hvor de nye afgifter sammen med de eksisterende toldsatser skal ende på enten 10 eller 12,5 procent for de varer, der ikke er undtaget.

Australien, Brasilien, Norge og en lang række andre lande får derimod hele pakken på 12,5 procent.

Det er lidt som et absurd spil “Hvem er USA sur på i dag?”, hvor alle får en præmie, men nogle får lov at betale lidt mindre for den.

Ikke alt bliver ramt

Der findes heldigvis en længere liste over undtagelser. Blandt andet olie, gas, gødning, visse fødevarer, flydele, kritiske mineraler og varer, der allerede er omfattet af andre amerikanske sikkerhedstoldsatser.

Så nej, alt fra maskindele til kaffe bliver ikke automatisk dyrere på grund af netop denne toldrunde.

Men handelsuro har det med at brede sig gennem økonomien som lugten af makrel i et dårligt ventileret sommerhus. Ingen kan helt forklare, hvordan den kom ind, men alle kan mærke, at den er der.

Inflation med regneark under armen

Her i Esbjerg kan vi derfor endnu en gang se frem til usikkerhed om priser, eksport og forsyningskæder.

Perfekt timing.

Som om inflationen ikke allerede står og banker på døren som et Jehovas Vidne med Excel-ark.

Men vi har da stadig vores fisk, vores vindmøller og vores evne til at ryste på hovedet i en hastighed, der burde tælle som cardio.

En global adventskalender

Måske skulle vi sende amerikanerne en pakke rugbrød og en lille seddel:

“Vi lover, at ingen tvangsarbejdere har rørt dette. De ville alligevel nægte.”

Nu må vi så vente på den næste negative overraskelse.

Amerikansk handelspolitik er efterhånden blevet en slags global adventskalender, hvor hver låge indeholder en ny toldsats, en ny juridisk begrundelse og en frisk kollektiv facepalm fra resten af verden.

Kilder: Reuters og Office of the United States Trade Representative, 23.–24. juli 2026.