Arbejdsmotivation
Livsmod i støvregn
Javel, ja.
Det lyder jo helt fantastisk.
Jeg kan næsten se det for mig.
Murer-Kjeld på 68, der vågner med et kæmpe smil, springer ud af sengen med sine gigtplagede knæ og tænker:
“Nøj, hvor jeg bare bobler af livsmod. Jeg må straks ud og slæbe 25-kilos sække med cement i støvregnen ude ved Blåvand.”
Motivation med tagpap
Eller tømreren, der står på et tag i en vestjysk kuling og hamrer løs.
Ikke fordi han mangler pengene.
Næ nej.
Hans indre motivation skriger bare på mere tagpap.
Det er jo smukt.
Næsten poetisk.
Hvis man altså aldrig selv har prøvet at arbejde udendørs i februar.
Den officielle forklaring
- Livsmod: Når kroppen knirker, men budgettet stadig skal hænge sammen.
- Arbejdsmotivation: Når pensionen ikke helt rækker til virkeligheden.
- Gradvis overgang: Når man langsomt slider resten af brusken væk.
- Friske seniorer: Et udtryk opfundet af folk med hæve-sænkebord.
Realitetstjek fra den rigtige side af skrivebordet
Lad os lige få et realitetstjek.
Grunden til, at folk ikke bare smider værktøjet og feder den, er ikke nødvendigvis, at de frygter at kede sig ihjel i sofaen.
Det er fordi, Folketinget endelig fjernede den tåbelige modregning, så man faktisk får noget ud af at arbejde videre.
Det er ikke en pludselig religiøs åbenbaring om glæden ved 37 timer i en skurvogn.
Det er kroner og øre.
Det er nemt at kalde det livsmod, når man selv sidder et sted, hvor den største fysiske belastning er at justere højden på kontorstolen.
Velkommen til Sydvestjylland
Hvis der er så meget livsmod i omløb, er Jesper naturligvis velkommen herover til Sydvestjylland.
Jeg har en skovl.
Og et par gode huller, der skal graves.
Så kan vi tage snakken igen om et års tid.
Hvis han stadig kan rette ryggen op nok til at se kaffekoppen.
Motivation eller matematik?
Vi arbejder, fordi det kan betale sig nu.
Ikke fordi vi alle sammen har fået en pludselig kærlighedserklæring fra arbejdsmarkedet.
Ikke fordi skurvognen er blevet et wellnesscenter.
Og slet ikke fordi 67-årige håndværkere vågner hver morgen og tænker:
“Livet er kort. Jeg må hellere bruge mere af det på cement.”
