Italien er fantastisk. Men…

Sommeren nærmer sig, og snart vælter blege danskere igen ind over Støvlelandet med solhat, sokker i sandaler og en selvtillid, der burde være toldpligtig.

Italienerne er generelt et tålmodigt folkefærd, men de har også en misundelsesværdig evne til at dømme din sjæl, din opvækst og dine livsvalg på under fem sekunder.

Hvis du vil undgå at ligne en omvandrende omgang hærværk, uanset om du render rundt i Roms menneskehav eller har forvildet dig ud i en gudsforladt flække i Calabrien, så er her de nye, hårdt tiltrængte ordensregler.

Kaffe og gastronomisk blasfemi

Mælk i kaffen efter kl. 11:00 udløser fængselsstraf. Bestiller du en cappuccino klokken 14, kigger tjeneren på dig, som om du lige har urineret på hans bedstemors grav. Mælk er til morgenmaden. Derefter drikker man espresso. Punktum.

Knækker du spaghettien, dør en italiensk nonna. Det er ikke en praktisk løsning; det er en krigserklæring. Rul lortet på gaffelen, og lad skeen ligge, medmindre du stadig bruger hagesmæk.

Ananas og kylling på pizza findes kun i dit personlige helvede. Det er en amerikansk krigsforbrydelse. Spørger du efter det, mister kokken viljen til at leve, og du bliver formentlig deporteret.

Parmesan er ikke asbest, du skal strø over alt. Put det aldrig på pasta med fisk eller skaldyr. Aldrig. Det er den hurtigste måde at få tjeneren til at fortryde, at han ikke blev revisor.

Spisesteder med billeder af maden er for tabere. Hvis lasagnen er lamineret på et skilt udenfor, mens en desperat indpisker hiver i dit ærme, så løb. Du er i gang med at betale 25 euro for en frossen papkasse-ret mikrobølget af en mand, der hader dig.

Kultur, kirker og klatring

Kirker er ikke en nudistlejr. Det er fløjtende ligegyldigt, at der er 39 grader i skyggen; skuldre og knæ skal dækkes. Gud er åbenbart ret emsig med hudvisning, og dørvagterne i Vatikanet nakker dig i døren, hvis du kommer i strandtøj.

Rom har overlevet i 2000 år uden dit “Jeg var her”. Lad være med at ridse dit ligegyldige navn i Colosseum, lad være med at stjæle ruiner som souvenirs, og lad være med at bruge antikke monumenter som picnictæpper. Det udløser bøder, der kunne finansiere en mellemstor græsk ø.

Hils for satan. At vade ind i en lille landsbybutik uden et “Buongiorno” eller “Buonasera” svarer til at spytte ekspedienten i ansigtet. Prøv med ordet “Permesso”. Det virker magisk.

Overlevelse i hverdagen

Respekter den hellige siesta. Mellem kl. 13:00 og 16:30 lukker provinsen fuldstændigt ned. Hvis du er sulten klokken 14:15 i en mindre by, må du leve af dine egne tårer eller en tør rullekebab fra den eneste åbne tankstation. Planlæg din eksistens derefter.

Rør ikke ved frugten som en neandertaler. I supermarkeder og på markeder tager man de dertil indrettede engangshandsker på, før man rører ved råvarerne. Befingrer du tomaterne med dine bare, svedige turist-pølser, risikerer du at blive lynchet af de lokale husmødre.

“Coperto” er ikke snyd. Det er et fast gebyr for borddækning, brød og det faktum, at du optager plads. Du behøver ikke efterlade 20% i drikkepenge. Runder du op med et par mønter, overlever tjeneren nok chokket.

Regningen kommer aldrig uopfordret. Det betragtes som uhøfligt at smide gæsterne ud. Så hvis du sidder og surmuler over, at du har ventet i tyve minutter efter maden, så skyldes det din egen inkompetence. Fang tjenerens blik og sig “Il conto, per favore”.

Logistik og lommetyve

Fodgængerfelter er rent kosmetiske. En italiensk bilist stopper ikke, fordi du står på kantstenen og ser forsigtigt på ham. Du skal træde ud på kørebanen, skabe aggressiv øjenkontakt, vise absolut dødsforagt og gå med selvtillid. Så bremser de. Måske.

Stempel for helvede den togbillet. Det er ikke nok at have betalt for den online eller i automaten. Regionale billetter skal i maskinen på perronen, før du stiger på. Glemmer du det, er kontrolløren kold over for dine tårer og udskriver en bøde på størrelse med dit rejsebudget.

ZTL-zoner er fælder for de dumme. Kører du i bil ind i en Zona a Traffico Limitato i en bymidte, filmer kameraerne dig øjeblikkeligt. Bøden lander i din e-boks seks måneder efter, som en lille, bitter hilsen fra din ferie.

Lommetyvene i Rom og Napoli er i verdensklasse. Hvis du render rundt med din iPhone i baglommen på metroen, fortjener du næsten at miste den. Betragt dine personlige ejendele som statshemmeligheder.

Lad være med at sammenligne alt med Danmark. “Jamen, derhjemme gør vi altså…” Hold kæft. Du er i Italien nu. Tingene tager tid, bureaukratiet er et cirkus, og togene kører, når de har lyst. Træk vejret, ryst på skuldrene og sig “Pazienza”.

Buon viaggio – og opfør jer nu ordentligt! 🍋🍷