Ligestilling, eller?
Det store ligestillings-paradoks
Men så lander bomben.
Nu lyder kritikken, at kvindelige rekrutter i Forsvaret ikke bør behandles nøjagtig som de mandlige.
Vent.
Hvad?
Man vil gerne have samme uniform, samme status og samme medaljer. Men måske helst ikke samme sergent, samme mudder og samme skældud.
Den fulde pakke
Her i det sydvestjyske har vi en ret enkel tilgang til den slags.
Hvis man vil være med i klubben, må man også betale kontingentet.
Og kontingentet i Forsvaret er ikke aromaterapi, bløde puder og rosende feedback i pastelfarver.
Det er sved.
Vabler.
Mudder.
Oppakning.
Og en sergent, der sjældent lyder som en mindfulness-app.
Den militære velkomstpakke
- Uniform: Samme farve, samme ansvar.
- Oppakning: Tung for alle.
- Skældud: Leveres uden kønsrabat.
- Mudder: Diskriminerer ikke.
- Vabler: Fuldt ligestillede fra dag ét.
Softcore-forsvaret
For hvis ens behandling skal tilpasses, så snart virkeligheden bliver ubehagelig, hvor ender vi så?
Skal vi have en softcore-udgave af militæret?
En hvor sergenten hvisker pænt?
Hvor mudderet er økologisk ansigtsmaske?
Hvor den tungeste oppakning er en ergonomisk mulepose?
Det lyder hyggeligt.
Men det lyder ikke ret meget som Forsvaret.
Det er ikke diskrimination at blive behandlet ens. Det er faktisk hele pointen med ligestilling.
Buffetmodellen
Problemet opstår, når ligestilling begynder at ligne en buffet.
Man tager gerne rettighederne.
Titlerne.
Mulighederne.
Symbolerne.
Men når regningen kommer i form af krav, belastning og ubehag, bliver det pludselig tid til en samtale om særlige hensyn.
Ligestilling er ikke kun adgang til buffeten. Det er også opvasken bagefter.
Hvad så med mændene?
Måske skulle mænd også begynde at kræve særlige hensyn.
Et frikort fra følelsessnak.
En kompensationsordning for manglende multitasking.
En mandlig skørhedsbonus, når nogen beder os finde noget i køleskabet, der står lige foran os.
Nej, vel?
Det ville være absurd.
Og det er netop pointen.
Den alternative ligestillingsmodel
- Samme rettigheder.
- Samme ansvar.
- Samme krav.
- Samme mudder.
- Samme mulighed for at brokke sig bagefter.
Kald nu en spade for en spade
Ligestilling betyder ikke, at alle skal behandles blidt.
Det betyder, at alle skal have samme chance.
Og samme krav, når de vælger samme vej.
Hvis man vil have uniformen, medaljerne og anerkendelsen, så følger mudderet, råbene og de tunge rygsække også med.
Det er ikke diskrimination.
Det er pakken.
Og pakken kommer uden gavepapir.
