Kirkegrimmen…
Kirkegrimmen
Det er en af de mest makabre og fascinerende skabninger i dansk folketro.
Glem alt om hyggelige nisser og trolde. I middelalderens Danmark troede man, at en kirke ikke kunne stå imod djævelen og onde kræfter, medmindre den havde en sjæl til at vogte den.
Og hvordan skabte man så sådan en sjæl?
Jo, man begravede et levende dyr – ofte en hest eller en hund – under kirkegulvet. Dyrets ånd ville derefter være bundet til stedet som en evig vogter.
- Helhesten – en mager, trebenet hest der varslede død.
- Kirkegrimmen – en sort hund der holdt djævelen på afstand.
- Kirkelammet – dansede på gravene for at beskytte døde børn.
Det lyder som noget fra en gyserfilm, men det var benhård logik for vores forfædre.
Arkæologer har faktisk fundet skeletter af både hunde, heste og lam under gulvene i gamle danske landsbykirker.
Det er trods alt en lidt anden tilgang til husdyr, end vi har i dag.
Moderne kirkebyggeri nøjes som regel med budgetoverskridelser og byggeforsinkelser. Hvilket, når man tænker over det, måske ikke er den helt store udvikling.
