Trump Wannabe
Grønland til salg i taxaen
Man vidste jo godt, at de derovre på den anden side af dammen elsker en god deal. Men det her er alligevel imponerende. Det er som at stå i Føtex og prøve at forhandle prisen på en liter mælk, bare med et helt land og en befolkning smidt oveni kurven.
Nogle køber taxature. Andre forsøger åbenbart at købe udenrigspolitisk indflydelse fra bagsædet.
200.000 dollars og en underskrift
Tilsyneladende troede manden, at han kunne kaste 200.000 dollars efter en taxachauffør for at få en underskrift på, at Grønland burde blive en del af USA. Som om fri adgang til isbjerge, undergrund og Arktis Råd kan klares med en pose penge og lidt improviseret bagsæde-diplomati.
“Hey, du, her er nogle dollars. Vil du gerne være amerikansk statsborger?” Øh, nej tak. Der er gratis lægehjælp, lokal identitet og en kultur, der ikke nødvendigvis har bedt om at blive opkøbt som en timeshare-lejlighed i Florida.
Den amerikanske købsmodel
- Find et land på et kort.
- Antag, at det kan købes.
- Find en tilfældig lokal person.
- Tilbyd dollars.
- Bliv overrasket over, at det ikke virker.
Grønland svarer pænt
Jens-Frederik Nielsen, Grønlands regeringschef, reagerede diplomatisk: “Grønland er ikke til salg”, og fremtiden bliver ikke forhandlet i en taxa. Det er flot formuleret. Roligt, myndigt og pænt. Man kan næsten høre embedsværket trække vejret lettet.
Personligt havde jeg nok haft sværere ved at holde den samme elegante tone. Men sådan er forskellen på en regeringschef og en mand fra Sydvestjylland med lav tolerance for international dumhed.
Der er noget særligt amerikansk over at tro, at selvbestemmelse bliver mere overbevisende, hvis man bare lægger nok kontanter på bagsædet.
Dialog fra bagsædet
Man kan næsten høre samtalen for sig. Amerikaneren læner sig frem mellem forsæderne og spørger, om chaufføren ikke lige kunne tænke sig at sælge sit land. Chaufføren overvejer sikkert et øjeblik, om det her er en joke, en skjult kamera-udsendelse eller bare endnu en dag i geopolitikkens nye lavbudget-afdeling.
“Okay, men du ved godt, at du stadig skal betale taxameteret først, ikke?”
Det er næsten en scene fra en dårlig Hollywood-film: The Man Who Bought Greenland… and Other Fables. Problemet er bare, at manuskriptet efterhånden virker mindre absurd end virkeligheden.
Set fra Esbjerg
Her i Esbjerg kan vi næsten kun trække på skulderen. Vi er vant til at blive overset af hovedstaden, men at en amerikaner tror, man kan købe vores arktiske naboer med en bunke dollars og lidt “demokrati” på dåse, er alligevel en ny standard for selvtillid uden jordforbindelse.
Taxameteret kører stadig
Grønlands Politi undersøger sagen, og vi venter spændt på, om nogen bliver sigtet for forsøg på at købe et land med 200.000 dollars, en frygtelig accent og en historisk svag forståelse af suverænitet.
Indtil da kan vi konstatere, at Grønland stadig ikke er til salg. Hverken i Washington, på Mar-a-Lago eller på bagsædet af en taxa.
