lederskab
Stormagtsbromancen
Trump, Putin og Xi Jinping har startet deres egen eksklusive loge, hvor adgangskravet tilsyneladende er en udtalt mangel på empati, en kærlighed til stærke mænd og en vis begejstring for guldbelagte badeværelser.
Velkommen til den nye verdensorden: mindre FN, mere fælles mandehørm med atomvåben i baglokalet.
Matador med ukrainske grænser
De sidder derovre og leger Matador med de ukrainske grænser, mens Europa står ude i kulden som en forvirret pensionist, der har glemt koden til sin egen dankort-app. Vi har i årtier troet, at regler, menneskerettigheder og internationale aftaler var noget, man styrede verden med. Hvor var vi dog nuttede.
Det viser sig, at verden stadig styres som en kreaturvogn fuld af berusede landmænd: Den, der råber højest og har den største kæp, bestemmer retningen.
Den nye diplomatiske grundmodel
- Råb højt.
- Tru med noget dyrt.
- Ignorér reglerne.
- Kald det realpolitik.
- Send regningen til Europa.
6.000 milliarder til metalrør
Ursula von der Leyen er gået i fuld alarmtilstand og vil have Europa til at hoste op med 6.000 milliarder kroner til genoprustning. Det svarer vel cirka til prisen på en mellemstor bro over Storebælt, en mindre månelanding eller en halv liter benzin i 2026.
Men det er da herligt. Vi kan enten bruge pengene på velfærd, uddannelse og sundhed, eller vi kan købe nogle meget dyre metalrør, som vi kan pudse, mens vi venter på, at Trump bytter Bornholm for en golfbane i Sortehavet.
NATO-aftalen begynder at føles mindre som et sikkerhedsnet og mere som en brugt pølsebakke fra en rasteplads ved Esbjerg-motorvejen.
Europæiske værdier mod taktiske atomvåben
Men hey, vi har jo stadig vores europæiske værdier. Vi kan holde workshops om inklusion, vedtage et nyt plastdirektiv og sende en velformuleret hensigtserklæring på 24 sprog, mens de andre ruller de taktiske atomvåben frem.
Det skal nok give dem noget at tænke over i Kreml. Intet skræmmer en autokrat som et kommissorium med fodnoter og ligestillingshensyn.
Europa møder ofte verden med værdier. Verden møder desværre af og til op med kampvogne.
Hver mand for sig selv
Vi er gået fra musketered til “hver mand for sig selv, og må den mindst psykopatiske tabe”. Det er ikke ligefrem en udvikling, der kalder på fanfarer, men her er vi altså.
Man kan næsten savne dengang verdensordenen bare var kedelig, regelstyret og fuld af møder. Nu er den stadig fuld af møder, men med væsentligt større risiko for, at nogen sælger en allieret for adgang til råstoffer, handelsfordele eller bedre tv-billeder.
Skål for bromancen
Så skål for bromancen, gutter. Hvis verden alligevel går under, så håber jeg i det mindste, at det sker på en hverdag.
Så slipper man da for at gå på arbejde.
