Onkel Lars

“`html
Dansk politisk satire

Onkel Lars og den parlamentariske sandkasse

Når voksenansvar bliver udliciteret til manden, der har skiftet politisk adresse flere gange end PostNord kan nå at registrere.
Så er Onkel Lars sgu på krigsstien igen. Han har kigget ud over det politiske landskab og konstateret, at det hele minder om en børnehave. Og hvem bedre til at agere pædagogmedhjælper end manden, der har skiftet partibogstaver oftere, end vi skifter underhyler herude i det sydvestjyske?

Nu har vi 14 dage til at finde ud af, om S, V, M, C og de Radikale kan lege i samme sandkasse. 93 mandater, der skal “bøje sig mod hinanden”. Det lyder jo mindre som politik og mere som en akavet teambuildingøvelse for folk med dårlig ryg og for meget selvbillede.

Når fem partier skal bøje sig mod hinanden, er det ikke nødvendigvis samarbejde. Det kan også bare være kollektiv rygskade.

Kongelig undersøger med panik i blikket

Troels Lund render rundt som optimistisk “kongelig undersøger”. Det lyder højtideligt, næsten historisk. I praksis betyder det nok bare en mand, der forsøger at finde ud af, hvem der vil tage ansvaret for regningen, når de andre er færdige med at smile til kameraet.

Her i det jyske ved vi godt, hvad det betyder, når nogen siger, at vi ikke har “al tid i hele verden”. Det betyder: Skynd jer at blive enige, før vælgerne opdager, at ingen rigtig har en plan.

Den nye regeringsleg

  1. Find fem partier med hver sin dagsorden.
  2. Sæt dem i samme lokale.
  3. Sig ordet “ansvar” mange gange.
  4. Undgå at nævne ministerbiler for tidligt.
  5. Kald resultatet parlamentarisk modenhed.

Bogstavleg for voksne

S, V, M, C og R. Det lyder efterhånden mindre som partier og mere som en defekt nummerplade fra en brugt varevogn. Men det er åbenbart fremtidens parlamentariske fundament, hvis bare alle kan holde ud at stå ved siden af hinanden længe nok uden at få udslæt.

Det er ren Matador. Bare uden de gode replikker, uden overskuddet og med markant flere selvmål.

Esbjerg står klar

Hvis de ikke kan finde ud af, hvem der skal have de fine ministerbiler, kan de altid kigge mod Esbjerg. Vi har masser af vindmøller, de kan spilde tiden på at tælle, mens vi venter på, at bogstavlegen bliver færdig.

Der er også god plads herude. Blæsten kan ruske lidt i egoerne, og Vesterhavet har en sjælden evne til at minde folk om, at de ikke er så store, som de selv tror. Det ville være sundt for flere af dem. Desværre kræver sundhed ofte frivillighed, og dér knækker filmen jo som regel.

Må den stærkeste egoist vinde

Så skål for parlamentarismen. Den smukke danske tradition, hvor alle taler om ansvar, mens de diskret forsøger at placere det hos sidemanden.

Må den stærkeste egoist vinde.

“`

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *