københavnsk storhedsvanvid
Gratisternes nye dronning
Vi har åbenbart fået en ny samfundsmodel. Glem skat, arbejdsmarked og velfærdsstat. Fremtiden er langt mere elegant: Hvis dine venner har været så uforskammede at få sig et arbejde, en karriere og måske endda en ejerbolig, så bør de naturligvis finansiere din livsstil.
“Hvad der er dit, er vores. Hvad der er mit, er stadig mit.”
Den nye økonomiske teori
Ifølge denne moderne tankegang er det ikke længere nødvendigt at bidrage økonomisk. Man kan i stedet bidrage følelsesmæssigt. En telefonsamtale, et godt råd eller et opmuntrende nik kan åbenbart omsættes direkte til cocktails, brunch og gourmetmiddage.
Det er næsten smukt i sin enkelhed. Adam Smith brugte et helt liv på økonomisk teori. Internettet klarede opgaven på en TikTok-video.
Den moderne fordelingspolitik
- Du arbejder.
- Jeg føler.
- Du betaler.
- Jeg heler.
- Alle er lige. Nogle mere end andre.
Sort bælte i regningsundvigelse
Der findes mennesker, som løber maraton. Andre bestiger bjerge. Og så findes der de særlige talenter, som på mystisk vis altid befinder sig på toilettet præcis det sekund, tjeneren lægger regningen på bordet.
Det kræver timing. Dedikation. Træning. Og en bemærkelsesværdig mangel på skam.
Hvis olympiske discipliner blev udvidet til at omfatte social akrobatik, ville nogle mennesker gå direkte efter guldet.
Vestjysk virkelighed
Herovre i Sydvestjylland ville den model få en noget køligere modtagelse. Forestil dig scenen i omklædningsrummet efter kamp eller over en fyraftensbajer:
“Jeg har ikke lige haft lyst til at arbejde de sidste par år, så jeg tænker, I betaler mine regninger. Til gengæld lover jeg at lytte opmærksomt, næste gang livet er lidt træls.”
Man ville blive grinet ud hurtigere, end færgen kan sejle til Fanø.
Nogle steder kaldes det et opgør med ulighed. Andre steder kaldes det bare at snylte.
En revolutionerende opfindelse
Det mest fascinerende er måske ikke idéen. Det er overbevisningen om, at problemet ligger hos dem, der ikke vil betale.
Men hvis målet virkelig er økonomisk lighed, findes der faktisk allerede en løsning. Den er gammel, upraktisk og ganske uromantisk.
Den hedder arbejde.
Den findes endda uden for København.
