Forholdet til onkel Sam
Alene hjemme uden Onkel Sam
Man går og tror, at man har en fast aftale om, hvem der passer på kaffekanden, og hvem der holder styr på reglerne på legepladsen. Så åbner man nyhederne og får at vide, at USA taler mere og mere med Kina, mens vi andre kan sejle i vores egen sø. Eller Vesterhav, om man vil.
Det transatlantiske værdifællesskab føles efterhånden som et gammelt ægteskab, hvor den ene part allerede har flyttet tandbørsten.
Brugsen lukker
Ole Ryborg har kigget i spådomskuglen, eller måske bare læst nyhederne, og dommen lyder hård: Båndet til USA er brudt. For altid. Det er lidt ligesom når den lokale brugs lukker. Det er træls, man føler sig svigtet, og pludselig skal man køre længere efter mælk.
Og hvad gør Europas ledere så? De pipper lidt om, at vi skal stå på egne ben. Det lyder flot, indtil man kommer i tanke om, at Europas forsvarspolitiske ben mest af alt minder om en gang slatten asparges med presseafdeling.
Europas nye selvstændighedsplan
- Konstatér at USA ikke længere er stabil barnepige.
- Sig “strategisk autonomi” mange gange.
- Nedsæt et udvalg.
- Køb måske nogle luftgeværer.
- Håb, at ingen tester planen i praksis.
Matador med en dårlig taber
Imens truer Trump med told på biler, fjerner soldater og opfører sig generelt som en sur teenager, der har fået frataget sin skærmtid. Han har forladt klimaaftaler, WHO og alt andet, der kræver fælles ansvar og en tålmodighed længere end et opslag på sociale medier.
Det er lidt som at spille Matador med en, der smider terningerne gennem ruden, hver gang han lander på Rådhuspladsen.
Når en allieret opfører sig som en uberegnelig medspiller, er det måske ikke illoyalitet at læse reglerne igen. Det er bare sund overlevelsesinstinkt.
Ursula mod tech-giganterne
Men hey, vi har jo Ursula von der Leyen. Hun var i København og skældte ud på de amerikanske tech-giganter. “Det er os, der bestemmer reglerne,” lød budskabet. Ja, Ursula. Det skal nok få dem til at ryste i bukserne ovre i Silicon Valley.
Intet skræmmer globale milliardvirksomheder som en europæisk pressekonference, et alvorligt blik og en kommende forordning med 900 bilag.
Europa har værdier, regulering og meget lange dokumenter. De andre har servere, penge og aktiekurser.
Giftigt at kysse ringen
Selv de europæiske ledere, der plejede at stå i kø for at kysse Trumps ring, begynder nu at træde et skridt tilbage. At støtte USA politisk er åbenbart blevet mere giftigt end en omgang gylle på en varm sommerdag.
Så nu står vi her. Alene hjemme. Uden voksenopsyn. Og hvad gør vi så? Vi kan starte med at diskutere fælles forsvar, fælles gæld eller måske bare en fælles opskrift på frikadeller, hvis det andet bliver for svært.
Hold fast i hatten
Det globale værdifællesskab er brudt, og Europa leder efter et nyt ståsted. Måske skulle vi starte her i Sydvestjylland. Her er frisk luft, højt til loftet og en vis erfaring med at stå fast, når det stormer.
For når vinden tager fat, holder man fast i hatten. Og måske i naboen.
Onkel Sam kommer i hvert fald ikke og redder os.
