Kirke tyven
Tillykke til den lokale kedsomhed
Vi taler ikke bare om en metalbakke.
Vi taler om et stykke kulturhistorie, der har overlevet konger, krige, stormfloder og generationer af vestjyder.
Og så kom der åbenbart én person med en lys idé og en meget mørk samvittighed.
Det er imponerende at stjæle 450 års historie for en gevinst, der sandsynligvis svarer til værdien af en brugt fladskærm og en håndfuld dåsebajere.
Fra Kaj Munk til kilopris
Det er ikke hvilken som helst kirke.
Det er Vedersø.
Stedet hvor Kaj Munk stod og prædikede mod tyranni og åndløshed, indtil tyskerne fik nok af ham.
Nu om dage behøver vi åbenbart ikke en besættelsesmagt til at ødelægge vores arv.
Vi klarer det glimrende selv.
Den moderne kulturarvs-model
- Trin 1: Arv noget værdifuldt gennem flere hundrede år.
- Trin 2: Bevar det gennem generationer.
- Trin 3: Lad én idiot ødelægge det på fem minutter.
- Trin 4: Opret en efterlysning på Facebook.
Velkommen til fremtiden
Er vi seriøst derhenne nu?
Skal 800-900 år gamle kirker udstyres med kameraer, sensorer og overvågning, fordi folk ikke længere kan kende forskel på “mit” og “vores”?
Skal vi have metaldetektorer ved våbenhuset?
En nattevagt i præstegården?
Måske en sikkerhedsgodkendelse for at kigge på altertavlen?
Det mest tragikomiske er næsten ikke tyveriet.
Det er, at idéen om overvågningskameraer i middelalderkirker pludselig virker som en realistisk løsning.
Samvittighed udsolgt
Hvis man er sunket så dybt, at man stjæler fra dåbens kilde i en af landets mest historiske kirker for hurtig profit, så er problemet næppe økonomisk.
Så er problemet, at der mangler noget andet.
Noget der normalt kaldes karakter.
Eller samvittighed.
Alt kan sælges
Velkommen til det 21. århundrede i Sydvestjylland.
Hvor intet er helligt.
Hvor kulturarv kan omsættes til skrotværdi.
Og hvor et dåbsfad, der har overlevet næsten et halvt årtusinde, åbenbart ikke kunne overleve mødet med moderne smålighed.
Skål for fremskridtet.
