Når rød maling bliver til demokratisk grundlovssuppe

En sydvestjysk betragtning om gråzoner, civil ulydighed og politisk virkelighedsflugt med penselstrøg.

Herude i det sydvestjyske, hvor vi lever af vestenvind, sund fornuft og saltet flæsk, har vi det ret simpelt: Hvis du hælder en spand rød facademaling ud over en mand, så er det ikke en ”nuanceret samtale”. Så er det enten et overfald, eller også er du en usædvanlig elendig maler.

Velkommen til gråzonen, hvor logikken gik ud efter havregryn

Men hold nu fast på klit og kasket, for Alternativets nyeste frelser på tinge, Anna Bjerre, har velsignet os med en dyb, filosofisk åbenbaring direkte fra det københavnske filterboble-parnas. Angrebet med rød maling på Anders Fogh i 2003? En gråzone. Ja, du læste rigtigt. En gråzone. Ligesom når man er i tvivl om, hvorvidt mælken kan holde sig til i morgen, eller om man må svinge til højre for rødt.

Det er jo ikke, fordi manden kom til skade, må man forstå. Han fik bare ødelagt sit tøj, sit værdigheds-gen og muligvis sin dag. Men hvem har egentlig brug for den slags, når man har Danmarks deltagelse i Irak-krigen at flæbe over?

Hyggevold med Emma Gad på skulderen

Tænk hvilken magisk verden, Anna lever i. En verden, hvor man bare lige skal pakke sin lovovertrædelse ind i moralsk velour, så bliver den straks til demokratisk poesi. Hvis jeg kaster en tørvebrik i nakken på naboen, fordi hans hanegal irriterer mig klokken fem om morgenen, skal jeg da bare huske at hviske: ”Det foregår på den her måde, og jeg er væk igen om et par timer.” Så er alt jo tilgivet.

Præcis som Anna og hendes muntre venner, da de lavede hyggevold og besatte Ministeriet for Grøn Trepart. Meget høfligt, endda. De bankede på kontordørene først. Det er jo ren Emma Gad: ”Goddag, hr. departementschef, vi begår lige lidt fredelig civil ulydighed på din tæppe-etage, har du kaffe på kanden?”

Politisk hyperventilation på fælles regning

Hele det politiske etablissement er naturligvis oppe i det røde felt. Morten Dahlin fra Venstre hyperventilerer, Frederik Vad fra Socialdemokratiet vil have definitionerne på plads, og Sussie Jessen fra Danmarksdemokraterne råber op om, at det er vanvittigt. Men herregud, de har jo bare ikke fattet det. De lider af akut mangel på spelt og frelse.

Anna vil naturligvis ikke trække noget tilbage. Hvorfor skulle hun dog det? Hun mener faktisk, at hun og Morten Dahlin er meget enige. Man må beundre den psykologiske fleksibilitet, det kræver at kigge på en mand, der kræver ens eksklusion, og tænke: ”Ja, vi vil dybest set det samme.”

Det er den slags virkelighedsfjern optimisme, man kun finder hos folk, der har sultestrejket i syv døgn foran Christiansborg og fået permanent iltmangel til den logiske sans.

Demokratiets nye fundament: malerbøtter og moralsk overlegenhed

Men her kommer det absolutte guldkorn, som burde hugges i granit over indgangen til Folketinget: ”Civil ulydighed er grundstenen for det demokrati, vi har i dag. Så kort kan man i virkeligheden sige det.”

Smag lige på den. Glem Grundloven. Glem magtens tredeling. Glem frie valg og retssamfundet. Grundstenen i vores demokrati er åbenbart, at hvis man er utilfreds nok og føler sig tilstrækkeligt moralsk overlegen, så har man pligt til at opføre sig som en forkælet børnehaveklasse på speed.

Demokratiet hviler åbenbart ikke på institutioner, rettigheder og ansvar. Nej, det hviler på ulovlige lejre, sultestrejker og spande med rød maling. Det er da rart at vide, næste gang skattefar sender en opkrævning.

Jeg erklærer mig bare civil ulydig mod topskatten. Det er jo en gråzone, og jeg gør det med et meget fredeligt og grønt formål: min egen bankkonto.

Tak for lektionen, Anna

Så tak, Anna. Tak for at minde os om, at logik er noget, vi har opfundet for at genere Alternativet. Tak for at vise, at virkeligheden kan bøjes, hvis bare man kalder det aktivisme, og at almindelig retsforståelse åbenbart er noget, vi primitive vestjyder stadig render rundt og bruger som husmandsfornuft.

Kategori: Satire
Tags: se taglisten nedenfor