Trump, Meloni og selfiens storpolitiske sammenbrud

Når verdensledere skændes om billeder, baser og bombefly, savner man næsten en stille søndag med gyllelugt og vestenvind.

Så blev det søndag i det sydvestjyske. Blæsten flår i marehalmen, lugten af gylle og saltvand hænger tungt i luften, og her sidder man med morgenkaffen og overvejer, om man overhovedet behøver tænde for fjernsynet. Virkeligheden har alligevel overhalet enhver tænkelig tragikomedie.

Diplomati efter Truth Social-modellen

Ude i den store, fine verden – helt præcist på det top-professionelle, dybt saglige medie Truth Social – har den amerikanske præsident igen fundet tastaturet frem. Og hvad presser sig på hos lederen af den frie verden, mens kloden brænder? Handelskrig? Klima? Nej da. Det helt store, geopolitiske eksistentielle spørgsmål: Hvem tiggede hvem om en selfie ved G7-mødet?

Donald er krænket. Dybt krænket. Han påstår hårdnakket, at Italiens premierminister, Giorgia Meloni, rendte ham i hælene som en overeksciteret teenage-fan til en Kandis-koncert i Varde for at få et billede. Meloni, der ellers ikke ligefrem er kendt som en blød, eftergivende krammebamse, har svaret igen med en kold afvisning: “Italien tigger aldrig.”

Når NATO bliver til beskyttelsespenge

Men Donald stopper selvfølgelig ikke ved fotobogen. Han er også sur over, at Italien ikke lige ville låne ham et par landingsbaner, da han absolut skulle i krig med Iran. For som han minder os om: USA betaler jo milliarder for at beskytte sine “såkaldte NATO-allierede”.

Man må forstå, at i Trumps univers er internationalt diplomati en slags mafiabaseret beskyttelsespenge-ordning. Betal ved kasse 1, giv mig en high-five på dit Instagram-feed, og lad mig parkere mine bombefly i din baghave – ellers sviner jeg dig til over for mine følgere.

Meloni svarer med italiensk frost

Trump mener endda at vide, at Melonis popularitet daler i Italien, fordi hun ikke ville lege med i Iran. Meloni har dertil tørt bemærket, at det at være Trumps “ven” i hvert fald ikke ligefrem har styrket hendes popularitet. Touché.

Italiens udenrigsminister har nu aflyst sin tur til Washington. Man forstår ham godt. Hvem gider flyve over Atlanten for at agere statist i et amerikansk reality-show, hvor præsidenten opfører sig som en fornærmet reality-stjerne, der ikke fik nok opmærksomhed til Zulu Awards?

Vestjysk udenrigspolitik

Det er befriende at se det fra den jyske vestkyst. Herude ved vi godt, hvad vi gør med folk, der snakker for meget og praler med ting, de ikke har hold i: Vi lader dem stå i vestenvinden, indtil de frysende rysterne unoderne af sig og holder op med at genere de voksne.

Måske Meloni skulle overveje en studietur til Esbjerg? Vi kan lære hende alt om kold skulder, sund skepsis og kunsten at sige nej uden at lave det om til en pressekonference med fanfare og følelsesmæssigt kollaps.

Kategori: Satire · Tags: se taglisten nedenfor