Fiktiv efterforskning
Den fiktive efterforskning
14.000 gange har borgere fået at vide, at deres sag blev efterforsket, selv om der reelt ikke blev kigget på den. Det er da service. Man føler sig næsten udvalgt, når man ved, at politiet har brugt tid og ressourcer på at… nå nej, det gjorde de jo ikke.
Men tanken tæller. Især når efterforskningen ikke gør.
Ikke behagelig læsning
Rigspolitichef Thorkild Fogde siger, at det ikke er behagelig læsning. Det forstår man godt. Det må være en lidt speciel morgenkaffe, når man får at vide, at ens organisation i tusindvis af sager har givet borgerne et indtryk af aktivitet, der ikke rigtig fandtes.
Men bare rolig. Det skal naturligvis sættes i kontekst. 14.000 sager ud af 600.000 anmeldelser. Det lyder næsten småt, når man siger det hurtigt nok og holder blikket rettet mod horisonten.
Sådan sættes ting i kontekst
- Start med et stort total-tal.
- Placer det ubehagelige tal ved siden af.
- Sænk stemmen.
- Sig “prioritering”.
- Håb på, at folk nikker.
Prioriteringens kunst
Prioritere hvad, spørger man måske. Tryghedsfølelse? Kommunikation? Ventetid? Eller bare kunsten at holde borgerne nogenlunde rolige, indtil sagen er så gammel, at selv gerningsmanden har glemt den?
Det er selvfølgelig ikke fordi politiet mangler opgaver. Det gør de ikke. Det er netop derfor, det bliver så absurd, når systemet samtidig fortæller folk, at der sker noget, når der ikke gør.
Falsk tryghed er stadig falsk, selv når den kommer i e-Boks og er skrevet i myndighedsdansk.
Virtuel efterforskning
Man må alligevel bøje sig i støvet for kreativiteten. Politiet har nærmest opfundet en ny form for efterforskning: Den virtuelle efterforskning. Den eksisterer ikke nødvendigvis i virkeligheden, men den findes som koncept, formulering og borgerforventning.
Den koster næsten ingenting. Den kræver næsten ingenting. Den fører næsten ingen steder hen. Til gengæld giver den en midlertidig fornemmelse af, at systemet er i gang med noget.
Det er efterforskning uden fodspor, uden sporhunde og uden risiko for at finde noget ubelejligt.
Næste anmeldelse
Så næste gang du anmelder et indbrud, et cykeltyveri eller et overfald, og får at vide at sagen bliver undersøgt, kan du jo nyde den lille varme følelse af officiel omsorg. Måske sker der noget. Måske sker der ikke noget. Måske er selve følelsen af efterforskning den egentlige ydelse.
Blå blink og grå systemer
Men lad os også være fair. De fleste betjente gør et godt arbejde under forhold, hvor ressourcer, politiske krav og systemkaos trækker i hver sin retning. Kritikken her handler ikke om den enkelte betjent, der står ude i regnvejr klokken tre om natten. Den handler om et system, der nogle gange virker mere optaget af at formulere aktivitet end at levere den.
Og det, kære gutter og gutinder, er ikke tryghed. Det er bare bureaukrati med blå blink.
