Sejrsdag uden sejrsfølelse

Har I læst Steffen Kretz’ seneste nekrolog over Putins selvrespekt? Den årlige Sejrsdag i Moskva er efterhånden gået fra at være en imponerende udstilling af militært isenkram til noget, der mest af alt minder om en hensygnende foreningsaften med for mange medaljer og for lidt indhold.

Når en militærparade begynder at ligne en trist generalforsamling, er det måske ikke bare vejret, der er blevet gråt.

Hvor blev kampvognene af?

Hvor blev de tusindvis af kampvogne af? Måske er de blevet omsmeltet til Lada-reservedele. Måske står de og ruster i en ukrainsk baghave, hvor en lokal landmand bruger dem som blomsterkummer. Det er trods alt bæredygtighed på sin egen meget russiske måde.

Droneangst på første række

Og dér sidder Vladimir så på podiet og knuger sine generaler, mens han kigger nervøst mod himlen. Det må være svært at holde den store tale om stormagtsstatus, når man samtidig skal lytte efter den summende lyd af en ukrainsk drone med kurs mod kaviarmadderne.

Det er sort humor på højt niveau: Manden, der ville have hele Ukraine, virker nu som én, der helst vil have en overdækket terrasse og et godt alarmsystem, hver gang han går udenfor.

Internet med slukknap

I Moskva har de nu slukket for det mobile internet. Officielt for at beskytte befolkningen. Primært, kunne man mistænke, mod at opdage at deres frygtløse leder har samme strategiske overblik som en blind mand i en labyrint.

Hvis man ikke kan se nederlaget på TikTok, findes det vel ikke. Det er strudse-strategien i digital udgave: Hovedet i sandet, missiler i horisonten og propagandaen på fuld styrke.

Det er svært at tabe ansigt online, hvis man slukker for internettet først.

Onklen ved familiefesten

Putin minder efterhånden om den bitre onkel til familiefesten, der insisterer på, at han stadig kan løbe maraton, mens han får et ildebefindende af at rejse sig efter snapsen. Han er gået i sin egen fælde, og nu står han der med bukserne nede om hælene, mens hele verden kigger med.