Store Bøjedag…
Store Bøjedag
Det er intet mindre end en politisk genopstandelse, der ville gøre selv Lazarus misundelig.
Fra samfundsnødvendighed til valgflæsk
For bare et øjeblik siden var Store Bededag selve fundamentet for vores nationale sikkerhed. Uden de varme hveder ville Putin stå i Gedser, og velfærdsstaten ville implodere hurtigere end en moderat vælgererklæring.
Vi fik at vide, at det var “nødvendighedens politik”. At vi skulle arbejde mere for at redde alt det, vi har kært.
Men nu, hvor lugten af valgflæsk overdøver duften af hveder, har piben fået en anden lyd.
Man har et standpunkt, til man trykker på DR’s kandidattest.
Den klassiske S-model
Særligt rørende er det at høre justitsminister Peter Hummelgaard forklare, at han skam altid har været “åben”.
Det er den klassiske S-model:
Først amputerer man benet på patienten uden bedøvelse.
Når patienten så begynder at stemme på SF, erklærer man sig “overvejende enig” i, at en protese – eller måske endda det originale ben – faktisk er en ret god idé.
Hvis vi altså lige kan finde “finansieringen” i de milliarder, Nicolai Wammen render og taber ud af lommerne i Finansministeriet hver anden tirsdag.
Opskriften på politisk selvindsigt
- Afskaf fridagen mod hele folkets vilje.
- Se målingerne bløde til Pia Olsen Dyhr.
- Opdag, at man faktisk elsker helligdage, når de lugter af stemmer.
- Håb på, at vælgerne har en hukommelse som en guldfisk med hjernerystelse.
Politisk alkymi på rekordtid
Det er næsten poetisk.
Socialdemokratiet har opfundet en ny form for politisk alkymi: De kan forvandle benhårde principper til gelé på under 24 timer, alt efter vindstyrken i meningsmålingerne.
Store Bededag blev ofret på “nødvendighedens alter”, men nu genopstår den på “panikkens alter”.
Jeg glæder mig til næste uge. Der er sikkert 58 procent af ministrene, der er “overvejende enige” i, at de i virkeligheden aldrig har støttet afskaffelsen, og at det hele skyldtes en uheldig stavefejl i et Excel-ark fra Finansministeriet.
Glædelig Store Bøjedag
Dagen hvor man bøjer rygraden så kraftigt, at man kan kysse sin egen ryg og kalde det en “nuanceret position”.
