Danmark uddanner sig direkte ind i ubrugeligheden

Vi har snart flere mennesker, der kan analysere et problem, end mennesker, der faktisk kan løse det. Og nej, en PowerPoint tæller ikke som værktøj.

Jeg har efterhånden indset, at Danmark ikke er ved at uddanne sig til døde. Vi er ved at uddanne os til komplet ubrugelighed. Vi har skabt en generation af unge, der kan skrive 120 sider om “den poststrukturalistiske identitet i digitale fællesskaber”, men som ikke kan kende forskel på en hammer og en vandpumpetang, hvis deres liv afhang af det.

Og det gør det faktisk.

For når taget blæser af i Sydvestjylland, og det gør det jo hver anden torsdag, så er der ingen tilbage til at sætte det på igen. De få håndværkere, der stadig eksisterer, er så overbelastede, at de kun kommunikerer i grynt og nik, fordi de ikke har tid til at formulere hele sætninger.

De er blevet samfundets sidste håb. En slags jyske superhelte, bare uden kapper, men med en ryg, der er slidt ned til ren viljestyrke.

Akademikernes zombiemarch gennem virkeligheden

Imens vælter akademikerne ud af universiteterne som en invasion af intellektuelle zombier. De vandrer rundt i Esbjerg, Kolding og Aarhus med deres eksamensbeviser i hånden og leder efter et job, der ikke findes.

De er som Pokémon, der kun kan én attack: “Analyse”. Desværre virker den ikke på virkeligheden.

Håbet hedder 365 Discount

Men bare rolig. Der er håb.

For hvis man har brugt 5–7 år på universitetet, kan man jo altid få job som kasseekspedient i 365 Discount. Det kræver ikke, at man kan kende forskel på en hammer og en vandpumpetang. Det kræver bare, at man kan finde ud af at scanne en liter mælk uden at lave en PowerPoint om dens “økonomiske narrativ i en globaliseret detailkontekst”.

Og lad os være ærlige: Det er ikke de unges skyld. De er blevet opdraget til at tro, at fysisk arbejde er noget, man får varige mén af.

“Tag nu gymnasiet, skat,” siger forældrene, som om det er en form for helligdom. “Du skal jo ikke ende som håndværker.”

Nej, gud forbyde det. Så kunne man jo få et job.

En dystopisk Pixar-film med forkert karrierevalg

Så nu står vi i en fremtid, hvor vi har flere akademikere end tagsten og færre håndværkere end parkeringspladser ved Kvickly. Det er som en dystopisk Pixar-film, hvor alle karaktererne har valgt den forkerte karriere, og ingen opdager det, før huset brænder, og der ikke er nogen til at installere en ny eltavle.

Og når vi så om 10 år ikke kan få lavet en carport, så kan vi da altid få en cand.mag. i kommunikation til at skrive en strategirapport om, hvorfor det er et problem.

Måske kan de lave en workshop. Eller en podcast. Eller en PowerPoint med farvede cirkler. Det løser jo alt. Som menneskeheden tydeligvis har besluttet i et svagt øjeblik.

Danmark tænker store tanker, mens huset falder sammen

Men hey, vi skal da være stolte. Danmark er blevet et land, hvor vi hellere vil have 10.000 akademikere på dagpenge end 500 nye elektrikere.

Et land, hvor vi har besluttet, at fysisk arbejde er noget, man outsourcer til “nogen andre”. Et land, hvor vi alle sammen kan tænke store tanker, mens huset falder sammen omkring os.

Men bare rolig. Der kommer nok en rapport om det.