War… War never changes
Fallout-universet havde sgu fat i noget. Krig er det glade vanvid, men her i det sydvestjyske sidder vi alligevel med kaffen og spekulerer på, om der overhovedet er nogen tilbage til at slukke lyset derovre.
Tænketanken CSIS – altså de der dyre amerikanske jakkesæt, der rent faktisk kan tælle – har udgivet en ny analyse af tabstallene fra Ukraine. Og hold nu fast på kasketten, for det er tal, der får selv en vestjysk storm til at ligne en mild brise.
Rusland har rundet det helt absurde niveau
Rusland har ifølge CSIS præsteret at runde omkring 1,4 millioner ofre. Det inkluderer døde, sårede og dem, der bare er “forsvundet i systemet”, hvilket jo er den slags formulering, bureaukratiet opfandt for at gøre menneskelig katastrofe lidt mere kontorvenlig.
Mellem 400.000 og 450.000 russiske soldater har officielt stillet træskoene for evigt. For at sætte det i perspektiv for os, der bedre forstår tingene, når de bliver målt i noget håndgribeligt: Det svarer nogenlunde til, at man tømte hele Esbjerg for mennesker. Syv gange. Og gravede dem ned.
En logistisk genistreg af død
De russiske dødstal i Ukraine er nu mere end fire gange højere end samtlige amerikanske dødstal i alle krige siden Anden Verdenskrig. Og ni gange højere end hvad Sovjetunionen og Rusland tilsammen har formået at tabe af menneskeliv i alle andre konflikter siden 1945.
Man må da give Putin, at når han endelig går i gang med et renoveringsprojekt af historien, så sparer han ikke på materialerne. Det er en form for “russer-effektivitet”, man næsten må bøje sig i støvet for. Eller i det mindste bøje sig i mudderet for.
Ukraine slipper heller ikke billigt
Ukraine må ifølge analysen notere mellem 525.000 og 625.000 ofre, heraf op mod 150.000 døde. Samlet set render vi rundt i omegnen af to millioner ofre.
To millioner mennesker. Ikke brikker. Ikke pile på et kort. Ikke “strategiske tab”. Mennesker. Mænd og kvinder, der på papiret bare bliver skubbet ind i en rapport, mens resten af verden nikker alvorligt og går videre til næste møde med kaffe og småkager.
Herhjemme går det jo strygende
Men hey, vi skal ikke klage herhjemme. Vi har travlt med at diskutere, om CO2-afgiften på landbruget nu også rammer helt retfærdigt herude vestpå, mens mænd og kvinder på vores egen størrelse – geografisk set – bliver forvandlet til statistik i en amerikansk PDF-rapport.
Man bliver helt varm om hjertet over menneskehedens prioriteringer. Først opfinder vi civilisationen. Så opfinder vi Excel-ark. Og til sidst bruger vi dem til at holde styr på, hvor mange unge mænd der er blevet kværnet i en skyttegrav, fordi en mand i Moskva stadig ikke har bearbejdet Sovjetunionens fald.
Skål på det
Så ja. “War never changes.” Det gør mennesket åbenbart heller ikke. Vi skifter bare uniformerne, opdaterer propagandaplakaterne og kalder det hele for nødvendighed, strategi eller geopolitik, alt efter hvor pænt det skal se ud på PowerPoint.
Skål på det. Og husk at kigge efter østenvind, når I lufter hunden. Man ved sgu aldrig, hvad der blæser ind over Vadehavet næste gang.
