Dagens “Gode Nyhed” fra Moskva: Nu med Gældssanering og Envejsbillet

Når Kreml lancerer rekruttering som en slags Luksusfælden med artilleri i baggrunden.

FCUK, man skal høre meget, før ørerne falder af. Især når det kommer fra Moskva. Men det her? Det er jo ren økonomisk rådgivning fra helvede: få slettet gælden, få en bonus, og få muligvis også slettet dig selv fra folkeregisteret.

Når patriotisme får prisskilt på

Putin og hans kumpaner har åbenbart lidt svært ved at finde folk, der frivilligt melder sig til rollen som “levende mursten” i Ukraine. Mærkeligt nok står almindelige russere ikke i kø for at blive forvandlet til statistik, jordprøve eller trist indslag på statsligt fjernsyn.

Så nu er charmeoffensiven skruet op. Meld dig under fanerne, få en stor kontant bonus, og som ekstra lille sukkerknald på giftkagen: gældssanering. Det er jo næsten rørende. Staten, der før ignorerede din fattigdom, opdager pludselig din eksistens, så snart du kan bruges som ammunition med puls.

To valgmuligheder og ingen gode

Dilemmaet for den jævne russer virker efterhånden brutalt enkelt: lev videre i gæld og fattigdom, eller bliv rig i fem minutter, inden en ukrainsk drone laver din fremtidsplan om til konfetti. Det er en slags samfundskontrakt, bare skrevet med blod, rubler og den sædvanlige Kreml-logik.

Selv med censur, propaganda og statslige eventyrfortællinger ved mange russere godt, at fronten ikke ligefrem er et wellnessophold med helpension. Det er en dødszone. En maskine, der tygger mennesker igennem og spytter medaljer, løgne og tavse familier ud i den anden ende.

Rubler udkæmper ikke krige

Eksperterne peger på faldende rekruttering og voksende mangel på arbejdskraft. Det er næsten, som om en krig kræver mennesker. Ikke bare slogans, dekreter og en præsident, der tror, virkeligheden retter ind, fordi han skriver under på et stykke papir.

De har sendt fangerne. De har sendt fattige. De har lokket desperate. De har presset, truet og betalt. Nu mangler de hænder både ved fronten og i fabrikkerne. På et tidspunkt må selv Kreml opdage, at man ikke kan drive et land, hvis man samtidig bruger befolkningen som engangsudstyr.

Sort, tragisk og fuldstændig absurd

Det hele er så sort, at man næsten kun kan le for ikke at græde. Ikke fordi det er sjovt. Men fordi absurditeten har passeret alle normale grænser og nu bare står ude på marken med hjelm på og råber ordrer til en brændende traktor.

Her i det sydvestjyske holder vi os foreløbig til den gammeldags model: Man betaler sin gæld af ved at arbejde. Det tager længere tid, og der er sjældent bonusordninger involveret, men til gengæld slipper man som regel for at blive hovedperson i en sørgelig takkekoncert på russisk nationaldag.